Modstålene er produceret i Hardox 400, et hærdet og meget slidstærkt stål, for at opnå så lang levetid som muligt.
Et skarpkantet modstål er meget vigtigt, for at sikre en god fliskvalitet og en god økonomi.
Flisningsprocessen i en flishugger kan sammenlignes med at klippe med en saks i papir.
Hvis det ene eller begge af skærene på saksen er slidte, kan saksen ikke klippe. Samtidig kan saksen heller ikke klippe, hvis skruen der holder de to skær er for løs. Dette eksempel svarer til afstanden mellem kniv og modstål, som er en afgørende faktor i flishuggeren.
Sløve, nedslidte knive og runde modstål sammen med, en for stor afstand mellem kniv og modstål, er den allerværste situation, hvis der ønskes en god fliskvalitet og en økonomisk problemfri flisning.