Job
LINDDANA som arbejdsplads
Medarbejdernes kompetencer og potentiale er det vigtigste råstof i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed som Linddana. Et godt arbejdsmiljø og en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer er derfor vigtige indsatsområder.
Linddana bygger på en stærk virksomhedskultur, hvor overskuelighed, nærhed og engagement er nøglebegreber. Sådan har det været siden første TP Flishugger så dagens lys i 1980. Og denne tankegang gennemsyrer stadig organisationen og den måde, vi arbejder på... styret af respekt for hinanden og de resultater, vi ønsker at opnå.
Vores produktion tager udgangspunkt i moderne produktionsmetoder, og maskinparken er baseret på den nyeste teknologi inden for bl.a. laserskæring, robotsvejsning og CNC-styrede maskiner. Satsningen på en stadigt mere effektiv produktion har også givet os markante miljøfordele. Nye maskiner, arbejdsmetoder og procedurer betyder f.eks., at vi har nedbragt både vand- og elforbruget.
Vi søger en engageret og struktureret økonomiassistent
Brænder du for tal og regnskab, og trives du i en alsidig rolle? Hos Linddana A/S søger vi en dygtig og ansvarsbevidst økonomiassistent, der kan være med til at sikre en stabil og velfungerende økonomifunktion samt bidrage til den daglige drift på kontoret.
Dine primære opgaver:
- Daglig bogføring og afstemning af konti
- Håndtering af kreditor- og debitorbogholderi
- Fakturering og betalinger
- Afstemning af bank og momsindberetning
- Assistere med klargøring til måneds- og årsafslutning
- Indkøb af kontorartikler og forbrugsmaterialer m.m.
- Diverse ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kontoruddannelse med speciale i økonomi eller erfaring fra lignende stilling
- Har en grundlæggende forståelse for regnskabsprincipper
- Er erfaren bruger af Excel og gerne økonomisystemer som Navision og evt. e‑conomic
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har øje for detaljen
- Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver og deadlines
- Er en god kollega og bidrager positivt til teamet
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Vi tilbyder:
- Et spændende og varieret job i en solid og veletableret virksomhed
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø
- Løn og pension efter kvalifikationer
Ansøgning og kontakt:
Lyder stillingen som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til mkv@linddana.com hurtigst muligt. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Kaas Vestbo på 30 32 86 03